DONG Energy har valgt nkt cables som leverandør

nkt cables valgt som leverandør af søkabler til DONG Energy vindmøllepark i England
DONG Energy har besluttet at opføre fase I af Walney offshore vindmølleparken, som ligger 15 km ud for Englands nordvestlige kyst, i det Irske Hav.
nkt cables er valgt som leverandør af 33 kV søkabler til dette offshore vindmølleparkprojekt, kaldet Walney I, hvor leverancen består af både søkablerne mellem de enkelte møller og af søkablerne fra møllerne til transformerplatformen. Ifølge planen skal Walney I være afsluttet i begyndelsen af 2011. Alle søkablerne vil blive fremstillet på nkt cables’ nye fabrik i Køln, Tyskland.
At vinde denne kontrakt på søkabler til Walney I understreger nkt cables’s position på markedet som pålidelig leverandør af samlede løsninger af komplekse infrastrukturprojekter ved at tilbyde både teknisk kompetence og professionelt samarbejde med kunde samt dennes entrepenør/leverandør på stedet.
Walney II er stadig i planlægningsfasen og vil, når den er afsluttet, blive tilsluttet Walney I offshore vindmøllepark. De to vindmølleparker vil tilsammen have en samlet kapacitet på 367 MV, og bestå af 102 vindmøller. Walney II forventes afsluttet i 2012.
Evt. spørgsmål bedes rettet til undertegnede på telefon 5966 1234.
Med venlig hilsen
nkt cables a/s
Peter Hem
CEO