nkt cables vinder ordre på et af verdens største søkabler

nkt cables vinder ordre på et af verdens største søkabler
 
nkt cables har i dag skrevet kontrakt med Energinet.dk om kabelforbindelsen mellem Anholt havmøllepark og Jylland. Ordren har en værdi af ca. 135 mDKK.

nkt cables skal levere ca. 25 km højspændingskabel med en driftsspænding på 245 kV AC og med et tværsnit på 3 x 1600 mm2 aluminium. Der er tale om en totalentreprise, hvor nkt cables også skal stå for kabellægning og installation.

”Med en diameter på 260 mm og en kapacitet på 400 MW formodes det at være det største AC søkabel i verden, hvilket er en klar anerkendelse af nkt cables’ formåen inden for søkabler”, udtaler Dion Mezemaekers, CEO hos nkt cables group.

Anholt havmøllepark bliver Danmarks største og ventes færdig i 2012. Søkablet skal føres i land nord for Grenaa Havn, og typetest skal ske ved udgangen af 2010.

Evt. spørgsmål bedes rettet til Peter Hem, Senior Vice President – North/Central Europe hos nkt cables på telefon +45 59 66 12 34. 


Fra venstre mod højre: Thomas Kvarts (Energinet.dk), Jens Christian Hygebjerg (Energinet.dk), Carsten Jensen (Energinet.dk), Detlev Waimann (nkt cables), Peter Hem (nkt cables), Ole Meldgaard (nkt cables) og Anders Jensen (nkt cables)